Om massage

Hvad er Nordlys Massage?

Nordlys massage, er en struktureret  helhedsorienteret  kropsmassage, der integrerer klassisk massage med en mere energetisk balancering i en respektfuld forståelse for samspillet mellem krop og sjæl.

Nordlys massage giver mulighed for dyb afspænding  såvel fysisk som psykisk, og mulighed for øget velvære, kropsbevidsthed og sundhed. Kroppens egne selvhelbredende kræfter aktiveres.  I massagen  bruges forskellige greb og teknikker, som altid tilpasses den enkeltes behov.

Nordlys massage er udviklet af Anne og Phillip Nees se www.nordlys.dk.

Hvorfor massage?
Kroppen taler sit eget sprog, og massage giver mulighed for at lytte dybere til sig selv.
Nyere forskning har vist, at massage og berøring er med til at frigive det vigtige hormon oxytocin.  Oxytocin  spiller en stor rolle for afspænding og ro-hvile-reaktionen i kroppen. Voksne, der får massage, får lavere blodtryk og lavere niveau af stresshormoner, hvilket har en sundhedsfremmende virkning. Børn, der får massage, bliver roligere, socialt mere modne, mindre aggressive, og generelt øges sundheden ( Afspænding ro og berøring af Kerstin Moberg  Akedemisk forlag).

Massagen øger immunforsvaret, kropsbevidstheden og  bevægeligheden i led og muskler. Cirkulationen i vævet øges, lymfesystemet stimuleres og dermed øges udskillelsen af affaldstoffer. Massagen dæmper nervøsitet, stress og bekymring.  Du skal derfor ikke vente, til du bliver syg eller har smerter, før du får massage.

Hvordan foregår massagen?
Vi starter med en indledende samtale, hvor vi finder frem til, hvad der vil være befordrende  og hjælpende for dig. Enhver behandling tilrettelægges i samarbejde med dig. Kroppen masseres i en bestemt rækkefølge, der følger kroppens energi, ubalancer slipper og du lærer dig selv at kende på et dybere plan.
Der tages det nødvendige tøj af – trusser og BH kan beholdes på. Du er tildækket på de områder, hvor der ikke behandles.

Gode råd i forbindelse med massage:


Læs mere om de forskellige former for massage

 Kilde: www.nordlys.dk